Tag hul på dit 3. arbejdsliv med dig selv bag rattet!
På Bogforum i Bella Center i den første weekend i november holder jeg 2 oplæg om at starte for sig selv – nu som sin egen chef.
Jeg lægger vægt på at give eksempler på en stor håndfuld mænd og kvinder, der i en sen alder har valgt at springe ud som selvstændige, og som trives gevaldigt ved det.
Jeg fortæller, hvordan man kan komme i gang, selvfølgelig også om de forhindringer, der kan være, men mest om de glæder, det kan medføre endelig at have rum til at forløse sine drømme og passioner, mens der stadig er tid og kræfter.
Foredragene er korte, på en lille halv time, så du kan nå at besøge andre stande og høre andre foredrag.
jeg signerer selvfølgelig bøger på stedet, ligesom du kan aftale tid til en personlig konsultation med rabat.
Det foregår på Orange Scene på netværket NewPubs stand, som er den største stand overhovedet på messen. Den finder du lige ved indgangen, faktisk går du nærmest ind i standen, når du ankommer.
her udstiller en masse mindre forlag deres bøger, og her holder jeg foredrag
Fredag den 5. november 15.00
og
Søndag den 7. november kl 12.30
På den senest afholdte Bogforum i 2019 var bogen ikke udkommet endnu, men jeg mødte fire af de interviewede på standen:
Mette Weber, Lone Rytsel, Anna Halager og Gunvor Bjerre