Forleden skulle jeg tale ved åbningen af iværksætterarrangementet StartUpPlanet.
Det henvender sig til tre kategorier, der er underrepræsenterede som iværksættere. Veteraner, etniske minoriteter og seniorer.
Jeg havde fået fornøjelsen af at tale til de fremmødte seniorer.
Mit opdrag var at give en række gode råd til dem, der skulle begynde som senioriværksættere, særligt de soloselvstændige.
Jeg entrede scenen ude i Operaen denne meget varme sensommerdag, tog et blik ud over de fremmødte og spurgte for en sikkerheds skyld hvor mange, der var mødt op som seniorer.
Det var en ret pæn del. For at være helt sikker på at sige det rette, spurgte jeg så disse iværksættere in spe, hvor mange af dem, der allerede var i gang.
Til min stor glæde, men også til min store skræk var det mere end 9/10, der allerede var i gang!
Her stod jeg så med et oplæg, som rettede sig mod dem, der IKKE var i gang endnu.
Nå, gode dyr var rådne, jeg tog en dyb indånding og improviserede mig igennem de ti minutter, jeg var blevet tildelt.
Mit manus, som jeg havde med, duede jo ikke, så jeg tog et par af pointerne og drejede dem over til dem, der måske var en smule mere i gang.
Heldigvis får jeg revanche mandag den 30. september, hvor jeg skal tale for de samme mennesker igen – nu kun dem, der er seniorer, og som har været igennem StartUpPlanets iværksætterforløb.
Her får jeg lov til at fortælle i 30 minutter om mit eget forløb og de vigtige læringer, jeg har af det.
Men, oplægget til de ikke-startede, til iværksætterne in spe kommer her.
Det skal I ikke slippe for.
Abelone Glahn, 69 år, 25 års jubilæum som soloselvstændig. Journalist af uddannelse, men arbejder mest med kommunikation i dag.
Det begyndte i 1999, før de sociale medier. Jeg blev specialist i at drive onlinecommunities. Jeg lærte folk at tale ordentligt sammen på nettet.
Har skrevet og redigeret 15 bøger om at drive mikrovirksomhed, og om at netværke, og tjener i dag de fleste penge ved at undervise kommuner og organisationer i, hvordan de skal beskytte deres medarbejdere mod at blive hængt ud på nettet.
Jeg har haft den enorme glæde at bestemme over tiden selv, ikke have dårlige chefer, over at kunne kaste mig ud i skøre ideer, som ikke gav penge, men stor tilfredsstillelse fx (Mikronet, NewPub).
I dag er jeg så ”tung”, at jeg har fået lov at kommentere på Altinget, og jeg skriver en blog, der hedder www.mensjegblirgammel.dk – for vi bliver rigtig mange gamle i de kommende år. Det betyder overordentligt meget for mig, at jeg løfte noget, der er større end mig selv, bruge min erfaring til at påvirke samfundet.
Jeg har tjent det halve af, hvad jeg kunne som mellemleder på DR, men jeg har haft det dobbelt så sjovt.
En glædelig besked, oven på de to forrige talere til jer, der lytter som seniorer:
Du har allerede alt det, du skal bruge.
Fremmende:
- Mere erfaring – dine grundværdier er fundet – du er ikke så nem at rokke
- Større kompetence – specialist – offentligt ansatte er særligt hurtige til at få gang i forretningen, fordi de kender systemet indefra. Begynd med at levere til din gamle arbejdsplads (DR: 15.000 kr i dag)
- Større netværk – LinkedIn opdatering virkelig vigtig – knyt kontakter her og nu til sidemanden
- Ingen eller få etableringsomkostninger – sørg altid for at finde sammen med andre/La Oficina
- Stor frihed – ingen børn hjemme, formentlig god økonomi, UNDGÅ at investere hele din pension i iværksættereventyret, for der er ikke tid til at spare det mistede op. Sælg huset.
Hæmmende:
- Kortere indløb – det skal hurtigere give resultater, jo ældre du er, regn på, hvornår det skal give hvilken omsætning, og bryd ned i overkommelige opgaver for at sammensætte din økonomi.
- Lønmodtager-vaner spænder ben – ingen månedlig check, yoyo økonomien skal man vænne sig til.
- Skal gøre det hele selv – ingen helpdesk – Vicevært for dig selv, Kun fakturere for 50% af din tid.
- Uvant med at prissætte og sælge sig selv – hvad skal jeg koste, og kan jeg finde ud af at ringe op – Salgsevne er man ikke født med – men salg kan læres, og det kan ligefrem blive sjovt
- Uvant med markedstænkning – hvor står du i markedet, hvad har du, som der er behov for?
Skriv ned (i en lille pause:)
- Hvad er du god til?
- Hvad kan du godt lide at lave?
- Hvor er der sammenfald?
- Er der nogen, der vil købe dette?
- Er du parat til at sælge?
Hvordan ser de næste ti år ud:
- Har du afstemt dine planer med din ægtefælle og store børn?
Forventer de en anden type 3.alder, end den du nu går og pønser på? - Kan din opsparing (ikke det hele), friværdi og andet finansiere en længere startfase?
- Hvordan er helbredet og kræfterne – vær ærlig i forhold til reparationsalderen.
- Hvornår er det tvingende nødvendigt, at din nye virksomhed skal være økonomisk bæredygtig?
- Hvornår vil du holde helt op? Skal det, du bygger op, kun holde i et vist antal år og derefter lukke helt, eller skal du oparbejde noget, der kan fortsætte, når du har forladt det?)
Det er ikke lutter lagkage. Jeg har også været dødtræt af at skulle sætte nye skibe i søen hele tiden.
Jeg har også samlet pantflasker, når der var virkeligt lavvande. Men jeg har fået brugt mig selv og alt hvad jeg kan 110 %, og det er stadig lige sjovt!
Bliver jeg ved, til jeg dør? Nej, ikke i samme omfang og samme tempo. Det gør ikke noget, at telefonen ikke ringer så meget nu som tidligere.
Om præcis en måned påbegynder jeg en ny uddannelse, denne gang som redaktør af skønlitteratur. Jeg tror, der er et stort marked for redaktører på min alder til alle de gamle, der kommer nu.
God fornøjelse – nyd det!
- Hvad du mister ved at opgive et fast job, skal kunne opvejes af det andet, du får. Det indebærer en risiko, men løb den dog, ellers vil du ærgre dig hele livet!
Der er ikke noget mere bedrøveligt end at sige: »Jeg ville ønske, jeg havde gjort det.«
Helen Martin