Her er lidt om baggrunden for bogen
Jeg er nu 64, selvstændig på 21. år, og jeg savner nogen at spejle mig i!
Jeg kan i princippet ”gå på pension”, når jeg bliver 67 år, men udtrykket giver ikke rigtig mening for mig. Dels fordi jeg stadig kan og vil arbejde og finder stor glæde i det, jeg laver som selvstændig kommunikationsrådgiver og forfatter, og dels fordi jeg ikke har verdens største pensionsordning at falde tilbage på, stadig gerne vil leve nogenlunde, som jeg gør nu, og derfor i et vist omfang bliver nødt til at arbejde videre, men formentlig under nogle andre former.
Det er disse andre former, jeg søger eksempler på!
Min generation (f. 1955) og kohorterne deromkring bliver gennemsnitligt 21 år ældre end vores forældre. Vi er raskere, sundere, mindre nedslidte, i hvert fald størstedelen af os, og de seneste statistikker viser også, at antallet af beskæftigede, der fortsætter med at arbejde efter de er 67, stiger: Flere end 90.000 danskere er stadig aktive på arbejdsmarkedet, efter at de har rundet de 67 år. Fra 2011 til 2016 gik antallet af danskere over 67 år, der er i beskæftigelse fra 67.462 til 93.068. Det svarer til en stigning på 38 procent, fortæller dr.dk med henvisning til Danmarks Statistik i denne artikel.
Men hvad laver I, der er over 65 og stadig er selvstændige?
Jer, der arbejder som konsulenter eller har noget freelance, periodisk arbejde uden at være fastansatte et sted? Jer, der driver en mindre virksomhed enten alene eller i netværk med andre eller med få ansatte? Hvad består jeres arbejde i? Hvad karakteriserer de opgaver, I har, og har karakteren af arbejdet noget med jeres alder at gøre? Hvordan har jeres arbejdsliv ændret sig med alderen?
Hvordan spiller alder ind på jeres arbejdsfelt?
For at give et eksempel kan jeg fortælle, at jeg selv blandt andet arbejder med at undervise i LinkedIn. Igennem de senere år kan jeg mærke, at min kundegruppe har ændret sig, idet jeg i stigende grad har kunder over 50 år, som ”ikke orker at få en alt for hurtig vejledning af en ung spradebasse, der sukker højlydt, når jeg siger, jeg ikke ved, hvad en URL er”, som en af mine kunder sagde det en dag. I dele af mit forretningsområde laver jeg i stigende grad rådgivning for mine samtidige, frem for at møde alle aldersgrupper på mine kurser. Det er en klar ændring, der er sket i de senere år. Jeg får faktisk opgaverne nu, FORDI jeg er gråhåret, ikke på trods.
Jeg er mig også meget bevidst, at jeg ikke udviklingsmæssigt skal stå stille, og jeg tilegner mig også hele tiden ny viden, går på kurser, siger ja til opgaver med læring i, så jeg også selv bliver klogere og ikke kun reproducerer min viden. Den del er strengt nødvendig, når jeg som et af mine arbejdsfelter har de sociale medier og deres brug på godt og ondt. Det er der ikke noget nyt i – det er bare et krav, hvis man ikke vil ryge bag om dansen, men ind imellem undrer jeg mig over, at der ikke er flere kurser, som er målrettet min aldersgruppe, og som favner de ønsker, vi har til et meningsfuldt arbejdsliv.
Kurser kan sagtens tilpasses målgruppen, det gælder til en vis grad varighed og læringsform, ligesom de, som skal rådgive og undervise, bør både kende og forstå de udfordringer, der følger med at være senior. Ikke kun i forhold til at blive fysisk ældre, men også udfordringer, man møder i opfattelsen af, hvem man er, fra både kolleger og arbejdsgivere. Kursusudbuddet, jeg møder, er generelt rettet mod arbejdstagere, der er i fast lønmodtagerarbejde, og som kan se en dygtiggørelse som led i en langvarig karriereudvikling. Dette meget lange perspektiv har seniorer ikke, men de har stadig behov for at udvide horisonten og lære noget, de står lige over for at skulle bruge
Hvordan ser en selvstændig/freelancetilværelse ud for en 65-70-75-80-85 årig?
Jeg – og mange af mine jævnaldrende selvstændige – mangler simpelthen beskrivelser af det liv, som de erhvervsaktive seniorer fører. Hvor er de rollemodeller, vi kan spejle os i og blive inspireret af? Hvad laver du, hvordan skruer du dagen sammen, hvad siger dine opdragsgivere om alderen – er den en fordel, en ulempe eller noget, man overhovedet ikke taler om – fordi det er kompetencen, det kommer an på? Hvordan sælger du ind, hvordan honoreres du – falder honoraret, bare fordi du er ældre, eller tager du simpelthen mindre for opgaven, fordi nogle af du har en god pension at falde tilbage på? Hvad driver dig – hvad er dine udfordringer? Hvor er du om yderligere 10 år?
I min branche, (Kommunikations- og rådgiverbranchen) forestiller nogle sig at arbejde, ”til de falder om”, andre ville ønske, de gradvist kunne gå på nedsat tid, andre igen springer ud som freelancere, får tid til at skrive småartikler, bøger eller realisere andre projekter, der ofte trækker på de journalistiske færdigheder. Nogle selvstændige eller freelancere har ikke en pensionsopsparing at tære på, men er tvunget til at arbejde videre og oplever, at det kan være vanskeligt at finde opgaver, mens andre har fundet en lukrativ niche, der også kan passes, efter at de har rundet de 65.
Vil du stadig arbejde ”til du falder om”?
Jeg hører så tit udsagnet ”Jeg vil arbejde, til jeg falder om.” Det har jeg også selv sagt, fordi jeg i høj grad identificerer mig med mit arbejde og finder det givende på alle måder. Men jeg vil ikke længere arbejde, ”til jeg falder om”. Kun nogle af dagene 🙂 Jeg tænker ikke længere i traditionel karriere, så meget som jeg tænker i at bruge min tid på det rigtige, både i mit arbejdsliv og i mit privatliv. Jeg ser stadig mig selv på arbejdsmarkedet om 10-15 år, men ikke med så meget tryk på, som der er lige nu. Mine prioriteter har også ændret sig inden for de seneste to-tre år. Det kom nærmest som en tyv i natten, da jeg blev 60. Pludselig kunne jeg se enden meget tydeligere, også skrøbeligheden. Jeg kan se, at livet ikke skal tages for givet, og at jeg skal bruge tiden rigtigt. Så hvordan tilrettelægger jeg en tilværelse med et arbejde, der giver mig stor tilfredsstillelse, en indkomst, der sikrer mig tilstrækkeligt, og samtidig får tid til andre ting?
Lad mig høre fra ”de nye gamle”
Det synes stadig som en vedtaget norm, at man vil holde op med at arbejde, når den officielle pensionsalder nås. I mange år har de ældre været uinteressante for erhvervslivet, der i bedste fald havde/har en seniorpolitik for nedtrapning og udfasning. Men nu, hvor vi er mange, der bliver gamle og stadig er i stand til at arbejde – “De Nye Gamle” kalder jeg dem, kommer der langsomt mere og mere fokus på fortsættelse og udvikling.
Ikke alle har lige let ved at finde en god model for sit tredje arbejdsliv. Der fortælles endnu kun få historier i medierne om eksemplerne, og når de fortælles, er det stadig med et gran af sensation – som jeg så en artikel forleden, hvor en 71-årig kvinde blev ansat som webprogrammør. Det er stadig usædvanligt, selv om jeg helt ærlig tror, det er meget mere almindeligt, end mine mediekolleger har opdaget.
Hvorom alting er; der er for mit vedkommende kun alt for få at lære fra, kun alt for få at spejle sig i: Jeg mangler nemlig især at udveksle erfaringer med andre soloselvstændige, som jeg selv er, eller andre, hvis liv jeg kan parallelisere til mit eget arbejdsliv og inspireres af.
venlig hilsen
Abelone Glahn
Lidt om gruppen: