Frihed, lyst og mening i det tredje arbejdsliv!
Ikke alle føler sig nedslidte, når de nærmer sig pensionsalderen. Et stigende antal har derimod lyst til stadig at arbejde, men vil bestemme over egen tid, indholdet og omfanget af opgaverne. Så de bliver selvstændige!
Tre af dem fortæller spontant i bogen Senior og selvstændig:
»Jeg får brugt alt det, jeg kan lige nu«,
»Det er som at være ung igen« og
»Jeg besluttede, at jeg kun ville lave lystfyldt arbejde. Jeg har tjent det halve, men været dobbelt så glad.«
For at gå selvstændig som 60+’er handler ikke om hurtig vækst, flere ansatte og lange arbejdsdage. Snarere om lyst, frihed, mening og identitet og om at få brugt de kompetencer, man har oparbejdet gennem et langt liv, eller at virkeliggøre en drøm, mens der stadig er tid.
Senior og selvstændig – tag hul på dit tredje arbejdsliv giver inspiration og vejledning til, hvordan man kan komme i gang med sin egen lille virksomhed, når man er fyldt 60+.
Gennem bogens 14 portrætter i første del følger vi dagligdagen for såvel nystartede som seniorer,der har været selvstændige en hel del år. Det handler om at opfinde og genopfinde sig selv og om at få helbred, økonomi og kræfter til at passe med lysten til et meningsfuldt fortsat arbejdsliv, hvor der også er plads til rejser, børnebørn og venner.
Vi møder ledelseskonsulenten, handymanden, bed & breakfast-parret, it-programmøren, strikkeeksperten, smykkedesigneren, oversætteren, parterapeuterne, podcasteren, arkitekten og familierådgiveren.
“Senior og selvstændig”s anden del fortæller, hvad man skal være opmærksom på, når man starter for sig selv.
Læseren får i anden del råd om, hvordan man overhovedet kommer i gang med en lille virksomhed, om markedsføring, salg og netværk. Desuden giver bogen et overblik over forhold vedrørende pension, sikring ved sygdom, fradrag og seniorpræmie, samt andre seniorrelaterede emner.
Bestil bogen inden udgivelsen og få den til kun 179 kroner – normalpris 229 kr !